Tavira :
Ud over områdets flotte natur er Tavira by absolut et besøg værd. Tavira var tidligere magtens centrum i det østlige Algarve, og det ses fortsat tydeligt.
Tavira er sammen med byen Lagos på den vestlige del af Algarvekysten de arkitektonisk mest interessante byer i det sydligste Portugal.
Det gamle Tavira, som kan dateres tilbage til omkring år 2.000 før Kristi fødsel, blev som mange andre portugisiske kystbyer næsten totalt ødelagt af det voldsomme jordskælv i år 1755.
Tavira skal i de opdagelsesrejsendes tid omkring 1500-tallet have været Algarves vigtigste by som følge af at Tavira lå tættest på Afrika (Marokko).
De ældste bygninger er primært fra det 18. århundrede, men der er dog gjort forsøg på at genskabe dele af den oprindelige middelalderby, eksempelvis er Tavira berømt for broen over Gilãofloden i typisk romansk byggestil. Det er dog sandsynligvis maurerne som oprindeligt byggede broen.
Med hele 37 kirker er Tavira særdeles velforsynet. I byen står en statue af Dom Paio Perres Correia, som i år 1242 erobrede byen tilbage fra maurerne. Nordafrikanerne fik dog lov til fortsat at bo i deres egen bydel. Dén kom i lighed med i Lissabon efterhånden til at hedde Mouraria.
Tavira har omkring 13.000 indbyggere og er kendt på Algarvekysten for sine elegante huse på hver side af floden Rio Gilão, der løber midt gennem byen.
Antallet af solskinstimer i Tavira i juni, juli og august er blandt de højeste i Europa.
Omkring Tavira der gode muligheder for at se fugle herunder flamingoer, som godt kan lide saltlagunen mellem fastlandet og Ilha de Tavira.
Se også http://en.wikipedia.org/wiki/Tavira_Municipality
Og Portugal nyt: Tavira